Det er ofte en usund livsstil med overvægt, usund kost, og for lidt motion, der er udslagsgivende for, om personer udvikler type 2 diabetes. Men at nogle mennesker har større medfødt risiko end andre er hermed belyst yderligere med denne forskning.
Man har længe vidst, at arvelighed også spiller en rolle, for at nogen udvikler diabetes (sukkersyge). Nu har forskere fundet en genetisk variant i Grønlands befolkning, som øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes markant. Det fremgår af en netop offentliggjort rapport fra Befolkningsundersøgelserne i Grønland.
Kan forklare 15% af vores sukkersygetilfælde
Genet TBC1D4, som har betydning for muskelcellers evne til at optage sukker, er hidtil kun fundet hos grønlændere. Dette gen gør, at personer efter indtag af mad optager mindre sukker i muskulaturen, og dermed får højere niveau af sukker i blodet. Genet disponerer på den måde til udvikling af type 2-diabetes, og kan forklare omkring 15% af vores sukkersygetilfælde.
Fokus på kost og fysisk aktivitet
Naalakkersuisoq for Sundhed og Infrastruktur, Steen Lynge er meget glad for den nye viden:
"Det er ny og spændende viden. Grunden til at genet, som vi har haft med os gennem mange generationer, kommer til udtryk nu, er fordi vi i dag har en livsstil, der i forvejen øger vores risiko for at udvikle sukkersyge. Med en sund livsstil kan du undgå sukkersyge og vi har i det næste to år i folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II, netop kost og fysisk aktivitet som fokusområder”.
Ny viden får omtale
Forskningsresultatet bliver udgivet af det meget ansete tidsskrift Nature, oplyser Peter Bjerregaard, professor ved Center for Sundhedsforskning i Grønland og Ilisimatusarfik, som sammen med forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Steno Diabetes Center har deltaget i dette omfattende arbejde med genforskning.
Video
Københavns Universitet har lavet denne nyhed med video:
Forskere knækker genetisk kode for diabetes i Grønland
Nature
Resultaterne er publiceret i Nature:
A common Greenlandic TBC1D4 variant confers muscle insulin resistance and type 2 diabetes
Inuuneritta II
Mere information om folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II,
Diabetes
Information om sukkersyge, jeg har diabetes, her på hjemmesiden.
For yderligere information, kontakt:
Steno Diabetes Center
Marit Eika Jørgensen
Mobil +45 3075 6008, e-mail: maej@steno.dk ,
Lægefaglig konsulent
Birgit V. Niclasen
Tlf.: +299 34 66 07, e-mail: bivn@nanoq.gl