Sundhedsvæsenet bliver fra tid til anden udsat for voldsom kritik især på sociale medier som Facebook. Desværre er kritikken ofte personlig og handler om en enkelthændelse. Det kan af personalet opleves som unfair at blive udstillet offentligt uden mulighed for at blande sig i debatten på grund af tavshedspligten. Det betyder at kritikken bliver unuanceret, og den fører ikke til en nærmere analyse af hændelsen eller forløbet. Der bliver ingen samtale og forståelse mellem parterne, og vi i sundhedsvæsenet bliver ikke klogere. De ændringer, der måske er nødvendige, bliver ikke foretaget.

Kritikken kan også være helt generel – eksempelvis har der været en underskriftindsamling, hvor borgere skriver under på, at de har ”oplevet, at sundhedsvæsenet giver en dårlig service”. Det er måske forståeligt, at borgere kan have brug for at udtrykke deres utilfredshed. Men en så generel kritik er heller ikke konstruktiv. Vi kan ikke bruge den til at gøre servicen bedre, for vi får ikke noget at vide om, hvor problemets kerne er.
Derimod oplever vi, at den hensynsløse kritik kan få medarbejdere i sundhedsvæsenet til at miste modet, vi får flere sygemeldinger og nogle siger op. Desuden kan rygter om et ”dårligt sundhedsvæsen” undergrave den nødvendige tillid blandt borgere og patienter.

Der skal bestemt være plads til kritik af sundhedsvæsenet. Hvis borgerne oplever problemer, så modtager vi meget gerne konkrete klager. Hvis vi ikke gør det godt nok, så vil vi gerne høre om det. Kun på den måde kan vi blive bedre. Men for at vi kan tage ved lære, så må klagerne være konkrete, konstruktive og fremført gennem det officielle klagesystem, så de havner det rigtige sted. På den måde kan borgerne hjælpe til med at gøre sundhedsvæsenet bedre.

Kritikken i Sisimiut
Senest har kritikken ramt sundhedsbetjeningen i Region Qeqqa. Sundhedsledelsen og Regionsledelsen i Qeqqa arbejder vedvarende for at se nye muligheder for forbedringer af den sundhedsservice, som vi kan tilbyde borgerne i Sisimiut, og vi mener faktisk, at vi har et velfungerende sundhedsvæsen. Regionsledelsen har ansat og fastholder et velkvalificeret og engageret personale – med mange dobbeltsprogede, hvad der er en stor fordel i mødet med borgerne.

Men vi må også erkende, at der er tilfælde, hvor borgerens forventninger til sundhedsvæsenets ydelser ikke stemmer overens med den ydelse, som vi kan tilbyde. Sådan er det desværre i de fleste sundhedsvæsener og det gælder også for Region Qeqqa.

Det kan være en af forklaringerne på, at mange borgere udtrykker deres utilfredshed. Men det hjælper bare ikke at lade det gå ud over personalet. Sundhedsvæsenet har som mange andre offentlige
institutioner økonomiske begrænsninger, og selv om personalet gør deres yderste, så kan de måske alligevel ikke leve op til forventningerne.

Vi oplever at vores medarbejdere arbejder engageret for at yde den bedst mulige service. Hver dag gør de et stort stykke arbejde. Hvis man så alligevel som borger oplever, at der er ting, der kan forbedres, så opfordrer vi til, at man i al fredsommelighed i første omgang tager en snak med personalet og/eller den lokale ledelse. Vi tror på, at samarbejde og dialog ofte kan løse problemerne.

Vi ved at sygdom kan ramme hårdt og sætte familier i en akut krisesituation, og vi forstår, at reaktionen kan være voldsom. Det skal sundhedsvæsenet kunne rumme. Men ofte bliver det lettere for alle parter at tage samtalen om behandlingsforløbet, når den akutte krise er lidt på afstand. Vi vil altid være parate til at tage en sådan samtale – for familiens skyld og for at vi kan blive klogere.

Klager, der bliver fremført via aviser og sociale medier, er efter vores mening ikke vejen til et bedre sundhedsvæsen. Samarbejde og konstruktiv kritik er derimod brugbart - når målet er et sundhedsvæsen, som yder den bedst mulige service for borgerne og som samtidig er en god arbejdsplads.
Vejledning i hvordan man kan klage over behandling og service i sundhedsvæsen kan findes på peqqik.gl.

Jóanis Erik Køtlum
(jek@peqqik.gl)

Styrelseschef
Sundhedsledelsen