vælg et emne
... eller vælg et emne

Hoveduddannelsesforløb

Hoveduddannelsesforløb Almen Medicin

Almen medicin er en akademisk og videnskabelig disciplin med sin egen uddannelse, forskning, evidensbase, klinisk indhold og er et klinisk speciale inden for den primære sundhedstjeneste.

Speciallæger i almen medicin er læger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem.

Uddannelsens opbygning

Et hoveduddannelsesforløb i almen medicin varer 54 mdr, hvilket svarer til 4 ½ år med følgende godkendte forløb:

• 6 mdr Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS), Nuuk (fase 1)
• 12 mdr Medicinsk område (Intern Medicin og pædiatri)
• 12 mdr Kirurgisk Område (Ortopædkirurgi, Gynækologi/Obstetrik, Kirurgi, Otologi)
• 6 mdr Psykiatrisk Område
• 6 mdr Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS), Nuuk (fase 2)

Herefter 12 mdr på et af følgende regionssygehuse (fase 3)
• Regionssygehuset Sisimiut
• Regionssygehuset Aasiaat
• Regionssygehuset Qaqortoq
• Regionssygehuset Ilulissat


Læs mere om arbejdspladserne

Læs om Dronning Ingrids sundhedscenter her

Læs mere om Dronning Ingrids Hospital her

Det er muligt at se alle sygehuse, sundhedscentre og bygdestationer i alle regioner her.


Generelt om undervisning og kurser på hoveduddannelsesforløb

Vejledersamtaler og kompetencer

Alle uddannelseslæger modtager ved ansættelsen skriftlig information om DIH, Medicinsk afdeling samt vejleder. Vejlederen afholder introduktionssamtale med uddannelseslægen inden for de første to uger efter ansættelse, hvor der udarbejdes en individuel uddannelsesplan og forventninger afstemmes. Herefter afholdes regelmæssigt vejledersamtaler for at sikre, at læringsplanen følges eller at denne justeres samt at eventuelle problemer kan erkendes. Ved introduktionssamtalen gennemgås uddannelsesprogrammet og der udfærdiges skriftlig individuel uddannelsesplan.

Den uddannelsesansvarlige overlæge kan deltage i første og sidste vejledersamtale for hver ansættelsesperiode.

Uddannelsen af yngre læger er prioriteret og udgangspunktet er, at ”alle vejleder alle”. Den løbende supervision foregår i det kliniske arbejde. Det daglige arbejde foregår i samarbejde med speciallægerne på Medicinsk Afdeling.

Formaliseret undervisning

Som læge i en introduktionsstilling forventes du aktivt at forsøge at få det optimale ud af ansættelsesperioden. Herunder at formulere behov og forventninger samt at opsøge uddannelsesgivende situationer. Som supplement til dagligdagens kliniske arbejde forventes du også at foretage selvstudie med henblik på at tilegnelse af yderligere teoretisk viden fra lærebøger og tidsskrifter. Derudover forventes du også at bidrage til afdelingens undervisningstilbud og aktivt at stille din viden til rådighed i det daglige arbejde.

Den formaliserede undervisning kan kategoriseres som følgende:

  • "Lang" ugentligt undervisning af en varighed på 30-45 min, hvilket omfatter seniorlægeundervisning. Ofte inviteres læger fra andre specialer også.
  • "Kort" ugentlig undervisning af en varighed på 20 minutter.

Kurser og forskning

Under introduktionsuddannelsen skal lægen igennem kurset: kursus i klinisk vejledning, hvilket udbydes på DIH. Under hoveduddannelsen skal lægen bl.a. igennem SOL 1, 2 og 3. Sol 1 og 2 kan tages på DIH, mens Sol 3 skal tages i Danmark. Derudover skal der også tages specialespecifikke kurser i Danmark. Øvrige kurser er efter individuel ansøgning.

For yderligere information henvises der til beskrivelse af den regionale forskningstræning: http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm294981