Specialets hovedopgaver opdeles i Gynækologi (kvindesygdomme) og Obstetrik (fødsler), men er tæt forbundne. Gynækologi består af hovedområderne: Operativ gynækologi (laparoskopi, hysteroskopi og åben kirurgi), Benign Gynækologi, Reproduktionsmedicin (endokrinologi, fertilitet og tidlige graviditetskomplikationer), Urogynækologi og Onkologisk gynækologi. Obstetrik (fødselshjælp) inklusiv føtalmedicin omfatter sundhedsfremme, forebyggelse, undersøgelser og behandling under svangerskab, fødsel og i barselsperioden.
Uddannelsens opbygning
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Region Syddanmark, hvad angår den lægelige videreuddannelse. Alt uddannelsesklassificeret arbejde på DIH er derfor et samarbejde med Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd og skal godkendes af regionens uddannelsesudvalg i de relevante specialer. Aktuelt er der mulighed for uddannelsesklassificerede stillinger i almen medicin, kirurgi og intern medicin. Der er også et godkendt hoveduddannelsesforløb i Gyn/Obs med udgangspunkt på DIH.
Uddannelsesmulighederne i Gyn/Obs på DIH er i særklasse, hvad angår det gynækologiske område, men mulighederne indenfor det obstetriske er begrænsede grundet et lavt antal fødende og en påfaldende lav frekvens af patologiske fødsler. Man har derfor både i forhold til hoveduddannelse og introduktionsuddannelse valgt, at man ikke kan lade ansættelsen på DIH stå alene, men at den skal kombineres med ophold på relevante danske afdelinger. I forhold til introduktionsstillingen er der en aftale med Odense Universitetshospital (OUH) om at lade den 1-årige introduktionsstilling fortsætte i en halv-årig-ansættelse på OUH, hvormed alle kompetencerne kan sikres opnået.
Placering
Læs mere om Dronning Ingrids Hospital og Kirurgisk Område her
patienter og operationer overordnet for at få et overblik over dagen. Ved den efterfølgende fødegangskonference gennemgås patienter og deres behov fra denne afdeling specifikt.
Undervisning og kurser
Den primære læringsstrategi er det superviserede arbejde på operationsstuen, i ambulatoriet, til stuegang og i vagterne – altså i de kliniske situationer. Den superviserende læge er i de fleste situationer ens vejleder, hvilket muliggør en klassisk mesterlære. En også stor del af læringen vil bestå i at lære fra sig ved at supervisere ens yngre kolleger. Kursusaktiviteten planlægges når det fulde uddannelsesforløb er klarlagt.
Vejledersamtaler
Kompetencevurderingens omdrejningspunkt er dels de strukturerede vejledersamtaler, som er samtaler, man har i forbindelse med relevante cases og dels de vejledersamtaler, der tilstræbes at holdes regelmæssigt, dog minimum tre gange i hvert forløb. Indenfor 14 dage efter start på fase 2 vil første møde holdes og her vil man lægge en skriftlig uddannelsesplan. I de kommende samtaler vil indholdet i portefølgemappen og tjeklisten blive vurderet med udgangspunkt i uddannelsesprogrammet.
Kurser og forskning
Som ansat i fase 1 og 2 vil man have et beløb fra Kursusfonden til rådighed, der kan dække rejseudgifter i forbindelse med de obligatoriske specialespecifikke kurser, hvis disse ikke kan organiseres til at foregå i den del af uddannelsen, der finder sted i Danmark. Under introforløbet skal lægen igennem kurset Klinisk vejledning, hvilket udbydes på DIH.