vælg et emne
... eller vælg et emne

Kost- og forplejning og opbevaring af beboernes egne madvarer

Det grønlandske Patienthjem yder fuld forplejning morgen, middag- og aftensmad. Der er et varieret tilbud af både danske som grønlandske retter. På baggrund af fødevarelovgivningen i Danmark er der meget strenge regler, som vanskeliggør indførelsen af grønlandske råvarer i produktionskøkkenet. Det er derfor kun muligt at bestille varer fra Grønland via virksomheder, der er veterinærgodkendte til at levere råvarer til Det grønlandske Patienthjem som institution, hvor der forinden fremsendelse til Danmark er foretaget dyrlægekontrol.

Det er muligt for patienter at medbringe egne grønlandske råvarer, da der er frysere til opbevaring på 1., 2. og 3. etage samt i kælderen. Opbevaring af egne madvarer sker på eget ansvar, ligesom tilberedning af egne råvarer kun finder sted i køkkenerne på etagerne.

Kosttilbud på Det grønlandske Patienthjem

Da en stor del af husets patienter behandles for kritiske sygdomme og i den forbindelse er i risiko for underernæring, er kostformen som udgangspunkt kost til småtspisende. I den forbindelse tilbyder køkkenpersonalet opfølgende kostsamtaler med henblik på at ernære den enkelte patient efter særlige behov for ekstra beriget kost, p-drikke, dysfagiegnet kost eller kræsekost.

Derudover tilbydes der diæter som

  • Mellemmåltider
  • Dialysekost
  • Diabeteskost
  • Vegetarkost
  • Gluten og laktosefri kost etc.

Det er muligt for patienter at blive tilbudt madpakke ved hospitalsbehandling, som er tidskrævende eller i spisetiden på Det grønlandske Patienthjem.

Rengøring

Fællesarealer rengøres dagligt. Patienthjemmet tilbyder også rengøring af værelset efter behov. Det er beboernes ansvar at holde værelserne ryddelige, så rengøringspersonalet kan udføre deres opgave.

Vi appellerer også til, at beboerne aktivt deltager i rengøring af egne værelser samt efter brug af fællesfaciliteterne i beboerkøkkener og små spisestuer.

Grundet begrænset plads i køleskabe, fryseskabe og køkkenskabe er det nødvendigt at beboerne i fællesskab foretager oprydninger i fødevarer og løbende udsmider varer, som er efterladt eller overskredet i holdbarhed. 

Linned og håndklæder

Patienthjemmet har indgået aftaler med eksterne leverandører der leverer og afhenter linned m.m. Der ligger rent linned på alle etager. Personalet udleverer det meget gerne. Det urene linned fralægges i de vaskekurve der er opstillet på etagerne.

Generer pdfEmbed

Embed artiklen

"". For at embedde artiklen på din side skal du kopiere nedenstående script og indsætte det i din html hvor artiklen skal ligge

Luk

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk

Tilbagemeldinger

Besked

Email

Luk

Abonnér på artikel

Din E-mail

Luk