Lægemiddelfirma tilbagekalder en batch af pamol tabletter i 300 stk. pakninger
Den danske lægemiddelstyrelse har informeret om, at et parti (batch) af Pamol® 300 stk. filmovertrukne tabletter er trukket tilbage på grund af fund af andre, ukendte tabletter end Pamol® i enkelte pakninger.
Den danske lægemiddelstyrelse har informeret om, at et parti (batch) af Pamol® 300 stk. filmovertrukne tabletter er trukket tilbage på grund af fund af andre, ukendte tabletter end Pamol® i enkelte pakninger.
De ukendte tabletter er efterfølgende identificeret. Det drejer sig om tablet Ibumetin 600 mg, som indeholder ibuprofen, der lige som Pamol® bliver brugt til at behandle svage smerter. De to slags medicin virker forskelligt og kan give forskellige bivirkninger.
Pamol® filmovertrukne tabletter er aflange, hvide tabletter med teksten ”PAMOL” på den ene side. De ukendte tabletter mangler teksten ”PAMOL”.
Partiet er i Grønland kun udleveret i Upernavik og bygder
Grønlands lægemiddelleverandør har informeret om, der i januar er leveret en mindre ordre til Upernavik sundhedscenter af det berørte parti. Personalet på sygehuset har noteret, at 11 pakninger er brugt – enten på sundhedscenteret eller udleveret til borgere i byen eller sendt til bygd.
Til borgere i Upernavik og bygder.
Hvis du har en pakke Pamol® 300 stk. med batch nr. 11255945 (Som skal anvendes før 07-2021), opfordrer Sundhedsvæsenet til, at du undlader at indtage tabletterne og afleverer pakningen på sundhedscenteret/bygdekonsultationen.
Hvis du allerede har indtaget en eller flere tabletter fra det berørte parti og i den forbindelse skulle have bekymringer eller spørgsmål er du velkommen til at kontakte Upernavik Sundhedscenter på tlf. 96 12 11.