Ny cheftandlæge
Helena Holm er pr 1. maj ansat som ny cheftandlæge i Landstandplejen i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.
Det er lykkedes at rekruttere en ny cheftandlæge fra egne rækker. Fra en stilling som chefdistriktstandlæge i Sisimiut, rykker Helena Holm 1. maj 2023 til Nuuk for at overtage posten efter Lone Mahnfeldt, der efter 5 år som cheftandlæge har valgt at gå på pension.
Helena Holm blev ansat i Grønlands Landstandpleje i 2021, først som tandlæge i Ilulissat og dernæst som chefdistriktstandlæge i Sisimiut, hvor hun sammen med kollegerne blandt andet har sat fokus på de unges tandsundhed.
Helenas mangeårige erfaring fra blandt andet den kommunale tandpleje i Danmark, som klinisk underviser på Tandlægeskolen i København, ansættelser på kæbekirurgisk afdeling i hhv. Glostrup og på Rigshospitalet og ikke mindst erfaringen fra arbejdet i Landstandplejen i Ilulissat og Sisimiut gjorde hende til en stærk kandidat til stillingen.
For information vedr. denne meddelelse kontakt: Sundhedsledelsen@peqqik.gl