vælg et emne
... eller vælg et emne

Falske opkald vedr. tandpleje i Sisimiut

17-11-2022

På Tandklinikken i Sisimiut har man de seneste dage oplevet, at patienter møder op uden aftale. De er angiveligt blevet ringet op fra et hemmeligt nummer og bedt om at møde straks på tandklinikken.

Opkaldene skaber særligt bekymring, da en patient er blevet bedt om at tage en del Pamol (smertestillende tabletter) inden ankomst på klinikken, hvilket potentielt er livstruende.

Politiet i Sisimiut efterforsker opkaldene og beder befolkningen være opmærksom på denne type opkald. Det skal i samme forbindelse understreges, at Sundhedsvæsenet ikke ringer op fra hemmeligt nummer.

For nærmere information om denne meddelelse kontaktes Sundhedsledelsen på Sundhedsledelsen@peqqik.gl.