vælg et emne
... eller vælg et emne

Grønlands første sterilassistenter har set dagens lys

24-10-2022

De to nye sterileksperter er Dorthe Ludvigsen og Najârak Kristiansen fra Operation og intensiv på Dronning Ingrids Hospital.

De to sundhedsassistenter er med deres medstuderende blot 2. hold på den nye uddannelse som udbydes af Sosu-Østjylland.

”Det var et intenst forløb på to gange fem dage, hvor man får meget input og læring om instrumenter, apparatur osv.” fortæller Najârak.

Dorthe følger op og fortæller, at det særlig var interessant at suge til sig af teknisk viden om maskinerne bag steriliseringsprocessen og hvad der foregår under processen.

Både Dorte og Najaraq ser frem til at bidrage til genbehandlingsopgaverne på Landshospitalet herunder modtage, rengøre, inspicere, oplægge, pakke og sterilisere instrumenterne.

Læs mere om sterilassistentuddannelsen her.