vælg et emne
... eller vælg et emne

Kursusdage i Landstandplejen

25-01-2022

Landstandplejens medarbejdere har været på et 3-dages kursus, hvor de blev oplært i at bruge tandplejens nyeste udstyr: 3SHAPE TRIOS -3D-printer. Nu kan de designe og printe tandteknisk udstyr via en computer.


Billedtekst: Landstandplejen til kursus på Hotel Hans Egede.


3D-printer letter arbejdsgangen og patientoplevelsen
Kigutigssaasoq, tandteknikere og tandlæger fra Nuuk og fra kysten deltog i kurset med stor interesse og engagement. På kurset lærte landstandplejens medarbejdere at bruge tandplejens nyeste udstyr:  3SHAPE TRIOS -3D-printer.


”Vi er meget begejstret for vores nye udstyr, som kan designe og printe tandteknisk udstyr såsom plastkroner, tandbroer, digitale tandaftryk og på sigt også proteser.  Vi er stadig på forsøgsstadiet, men vi har allerede designet og printet den første krone i Ilulissat” - Lone Mahnfeldt, Cheftandlæge.


3SHAPE TRIOS -3D-printeren har en digital scanner, som fremadrettet vil lette arbejdsgangen og patientoplevelsen. Den digitale scanner kan nemlig lave digitale tandaftryk, så børn og voksne slipper for at få aftryksmateriale i munden, og medarbejderne slipper for at støbe og slibe gipsmodeller.

 
Billedtekst: På billedt er medarbejdere fra Landstandplejen
i gang med at designe tandudstyr via computer.



Billedtekst: Når udstyret er designet, skal det printes
i 3D-printeren, som ses på billedet.


Lokalt produceret tandbehandlingsudstyr
Med det nye udstyr bliver det også i højere grad muligt lokalt at producere skræddersyet tandbehandlingsudstyr til borgere. Udstyret er derfor særdeles velegnet til det grønlandske samfund, hvor infrastrukturen ofte kan være en udfordring for behandlinger. Det nye udstyr er implementeret i Nuuk og Ilulissat som de første to steder. Det forventes at blive bredt ud til de tre øvrige regionsbyer. Herfra vil tandklinikkerne kunne betjene de øvrige distrikter i regionerne med f.eks. proteser og plastkroner.