Corona lukker Narsaq Sundhedscenter
Smitte hos personalet betyder, at Narsaq Sundhedscenter i øjeblikket er lukket for almindelige og ikke-akutte henvendelser.
Personalet vil løbende blive testet, og efterhånden som resultaterne foreligger, vil Sundhedsledelsen sammen med Regionsledelsen vurdere hvornår - og i hvilket omfang sundhedscenteret kan genåbnes. Testresultaterne forventes tidligst i løbet af fredag d. 07/01-2022.
I akutte tilfælde kan man stadig ringe til Sundhedsvæsnet på tlf. 66 12 11
Har du spørgsmål vedr. corona kontakt Corona hotline på tlf. 80 11 00 mandag – fredag kl. 08 – 16.
For nærmere information kontakt sundhedsledelsen@peqqik.gl