Foto: Ulrik Bang

- Det gjorde stort indtryk på mig, at se så mange mennesker stå sammen mod selvmord. Det giver mig håb for fremtiden, for vi er nødt til at stå sammen om at forebygge selvmord. Årsagerne til selvmord er mange og komplekse, men vi ved at en opvækst præget af misbrug, overgreb og svigt øger risikoen for selvmord senere i livet. Derfor skal vi på tværs af sektorerne arbejde målrettet for, at alle børn får en tryg barndom, siger Naalakkersuisoq Martha Abelsen og fortsætter:

- Selvstyret og kommunerne har ansvaret for at sikre, at de overordnede rammer for at befolkningen kan leve et godt og sundt liv er til stede, og for at sikre, at der er den nødvendige støtte og hjælp at hente hos det offentlige. Men vi har hver især både mulighed og ansvar for at hjælpe og række ud, når vi oplever, at vores medmennesker har det svært. Så vi er som samfund og medborgere nødt til at stå sammen om at forhindre, at selvmord opleves som en udvej eller løsning, når livet er svært. Netop viljen til at række ud, var et af de mange stærke budskaber ved demonstrationen mod selvmord.

På sundheds- og socialområdet arbejdes der med at forebygge selvmord gennem en række indsatser. 

Departementet for Sundhed har igangsat initiativer i henhold til den Nationale Strategi for forebyggelse af selvmord. Initiativerne falder under tre områder: Handlingskæder, uddannelse og mental sundhedsfremme.

Handlingskæder
Handlingskæder skal sikre en fuldstændig afklaring af, hvem der gør hvad, når en borger har forsøgt selvmord eller har truet med selvmord. Politiet, sundhedsvæsenet og kommunerne indgår i arbejdet med handlingskæder og Departementet for Sundhed faciliterer processen. Arbejdet er langt fremme i Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia, mens der skal udarbejdes handlingskæder i de øvrige kommuner i det nye år. 

Uddannelse
Uddannelse af fagpersoner og frontpersonale er et vigtigt indsatsområde. Departementet for Sundhed har igennem flere år udbudt et kursus i samarbejde med organisationen Livslinien. Kurset er målrettet fagpersoner, der i deres arbejde er i berøring med personer eller familier, som er selvmordstruede. På kurset lærer deltagerne, hvordan selvmordsadfærd kan spottes, samt hvordan en samtale med en selvmordstruet bør udføres. Kurset afvikles nu i samarbejde med Socialstyrelsen og det er målet at kurset skal udbydes til alle kommuner og være en vedvarende indsats. 

Mental sundhedsfremme
Arbejdet med at fremme trivsel og mental sundhed er en vigtig indsats i selvmordsforebyggelsen. I samarbejde med Departementet for Sundhed blev projektet Robusthed udviklet og tilpasset til Grønland. Siden er projektet blevet relanceret som “ThinkInuk”. Gennem det seneste år er ThinkInuk blevet implementeret i Kommune Kujalleq og der arbejdes på at udbrede det til de øvrige kommuner. ”ThinkInuk” har fokus på at give børn og unge meget konkrete kognitive redskaber til at håndtere frustration og store følelser, for derved at fremme trivslen blandt børn og unge.

Det sociale område arbejder ligeledes med flere vigtige initiativer, som indgår i arbejdet der med forebyggelse af selvmord. 

Rådgivningsindsats
I dag findes der 4 telefonrådgivninger og en sms-rådgivning. Fra 1. januar 2019 samles rådgivningerne i Socialstyrelsen. Her kan alle som har behov for en rådgivningssamtale henvende sig. Det gælder også personer med selvmordstanker og deres pårørende. Rådgiverne vil blive kompetenceudviklet til at være særligt opmærksomme på at spotte selvmordsadfærd. Rådgivningstelefonerne vil have åbent alle ugens dage fra kl. 16 til 22. Der bliver igangsat en informationskampagne om rådgivningstelefonerne og den udvidede åbningstid.  

De bagvedliggende årsager til selvmord
Forskning viser, at der er en tæt sammenhæng mellem selvmord og omsorgssvigt i barndommen, herunder vold og seksuelle overgreb. Derfor er indsatsen mod omsorgssvigt og overgreb en meget vigtig del af indsatsen mod selvmord. Killiliisa – Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb 2018-2022, anlægger et holistisk og lokalt baseret perspektiv på arbejdet med overgreb, hvor lokale udfordringer, muligheder og behov er i fokus.


For yderligere oplysninger kontakt departementschef Tine Pars på telefon: +299 55 75 57 eller e-mail: tine@nanoq.gl