Siden 2009 er spækhuggerfangst blevet almindelig i Tasiilaq-området. Genetikken på de spækhuggere som er fanget i Østgrønland viser, at de er nært beslægtet med islandske og norske spækhuggere. Maveindholdet viser imidlertid, at de grønlandske spækhuggere spiser havpattedyr, i stedet for fisk, som de islandske og norske. 

Denne forskel i fødeindtaget er for nylig blevet bekræftet af fedtsyreanalyser, som viser at over halvdelen af de grønlandske spækhuggeres føde er havpattedyr. Dette resultat bliver igen understøttet af PCB-niveauer som viser, at de spækhuggere som fanges ved Tasiilaq er langt mere forurenede end de islandske og norske.

Nogle spækhuggere har usædvanligt høje niveauer af PCB. I Østgrønland er niveauet hos spækhugger mere end 100 gange højere end hos ringsæl.  (Kilde Grønlands Naturinstitut.) Det samme gælder for kviksølv, hvor niveauet hos spækhuggere også er 100 gange højere end hos ringsælen.

På grund af den store ophobning af miljøgifte som kan finde sted i spækhuggere, vil indtag af spækhugger medføre så høje niveauer af miljøgifte hos mennesker, at det kan påvirke kommende generationer. Det frarådes derfor at spækhuggere bruges til menneskeføde.

Ønsker man at sætte børn i verden, bør man være særlig opmærksom på denne anbefaling, da den største virkning af forureningsstofferne vil kunne ses hos den kommende generation.

Der laves undersøgelser af mennesker, der har indtaget spækhugger, men her foreligger endnu ikke resultater. Det må formodes, at der her findes så høje niveauer, at det generelt må anbefales, at spækhugger ikke bruges til menneskeføde.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Gert Mulvad, Formand for Grønlands Ernærings og Motions råd, gm@peqqik.gl

Egill Steingrimsson, Veterinær- og Fødevaremyndigheden I Grønland (VFMG), uumasut@nanoq.gl