Demokraternes Malene Vahl Rasmussen var hurtigt ude med kraftig kritik af min reaktion på Umbreen Yousafs studie af kræftforekomsten i perioden 1983-2014, som jo desværre viser, at alt for mange dør af kræft i vores land.

Malene Vahl Rasmussen beskylder mig for ikke at tage problemet alvorligt, blandt andet fordi jeg har tillid til, at vi er på rette vej med den kræftplan, der trådte i kraft i 2014. Ligeledes skriver hun, at det er ”for nemt”, når jeg peger på forebyggelse som en vej til færre dødsfald.

Forebyggelse – det lange træk
Forebyggelse er absolut ikke nogen nem løsning. Desværre. Forebyggelse er det lange seje træk, der kræver en stor samfundsmæssig indsats, samtidig med at det tager lang tid, før vi ser resultatet og det bliver synligt i statistikken. Men der er ingen tvivl om, at forebyggelse virker. Rigtig mange typer kræft kan beviseligt forebygges, hvis vi ændrer vores livsstil. 

Livsstil dræber
Malene Vahl Rasmussen undlader helt, at forholde sig til, at det fremgår af undersøgelsen, at der er stor forskel på, hvilke typer kræft borgere i Grønland rammes af - sammenlignet med Danmark og det øvrige Norden. Grønlændere dør i langt højere grad af lungekræft, leverkræft og bugspytkirtelkræft. 

Den hyppige forekomst af lungekræft skal ses i lyset af, at næsten 60 procent af den voksne befolkning ryger. Lungekræft har desværre meget høj dødelighed, hvilket også kan være med til at forklare den høje kræftdødelighed i Grønland.

Faktum er, at hvis vi skal nedbringe antallet af kræfttilfælde, så skal vi nedbringe antallet af voksne rygere, og vi skal forhindre at børn og unge begynder at ryge. Det er ikke nemt, men det er nødvendigt. Og det er en samfundsopgave, der kræver at vi politikere, men også forældre, skoler og arbejdspladser gør en indsats. 

Røgfri Fremtid
I sommers besøgte jeg Det Grønlandske Patienthjem og havde et møde med kræftpatienter. I den anledning besøgte jeg også foreningen ’Kræftens Bekæmpelse’ og Rigshospitalet samt rehabiliteringscentret ’Center for Kræft og Sundhed’ i København. 

Kræftens Bekæmpelse har værdifulde og internationalt anerkendte erfaringer inden for forskning, forebyggelse og patientstøtte. Under mødet med Kræftens Bekæmpelse blev det aftalt, at have et tættere samarbejde med hensyn til forebyggelse.

Som opfølgning på mødet har jeg takket ja til, at Departementet for Sundhed og Forskning bliver en del af partnerskabet ”Røgfri Fremtid”, der har en vision om at børn og unge aldrig begynder at ryge. Partnerskabet giver adgang til et stort fagligt netværk og den nyeste viden om forebyggelse af rygning. 

Kræftplanen er den rette vej
Forebyggelse kan og skal naturligvis ikke stå alene. Når en person er blevet ramt af kræft, så skal sundhedsvæsenet være klar til hurtigt at stille diagnosen og komme med et behandlingstilbud. Netop den hurtige diagnose og det effektive behandlingsforløb er fokusområder i den kræftplan, som trådte i kraft i 2014.

Malene Vahl Rasmussen mener, at vi skal gøre noget andet, end vi plejer. Jeg er derimod overbevist om, at vi skal holde fokus på den nuværende kræftplan. Styrken ved kræftplanen er, at den bygger på anerkendt viden og en forudgående og grundig analyse af kræftområdet. De indsatsområder som indgår i planen er dermed nøje udvalgt på baggrund af et solidt beslutningsgrundlag.

Tidlig diagnose
Sundhedsvæsenet i Grønland udvikler sig til stadighed. Vi har i de seneste år fået nyt og avanceret udstyr, der gør det nemmere at opdage og behandle kræft tidligt. I 2017 blev der eksempelvis indkøbt to nye CT-scannere. Der er indkøbt en MR-scanner, som forbedrer muligheden for at afsløre kræft i hjerne og ryg. Ligesom vi har fået bedre mulighed for at lave kikkertundersøgelser af tyktarmen og tidligt afsløre eventuel kræft.
Men virkningen af disse nyanskaffelser er af gode grunde ikke synlig i sygdomstallene fra 1983-2014, som den nævnte undersøgelse dækker. 

Et nyt fælles journalsystem i hele sundhedsvæsenet betyder også, at udredning for kræft kan ske hurtigere. Eksempelvis kan blodprøver og røntgenbilleder, der bliver taget et sted i Grønland hurtigt blive vurderet af specialister, der opholder sig i Nuuk eller i København. Hvis der er mistanke om kræft, vil der hurtigt blive iværksat en udredningsplan. 

Specialister sikrer kvaliteten
Sundhedsfagligt er der tæt samarbejde med specialister og hospitalsafdelinger i Danmark. Patienter, som ikke kan undersøges og behandles her i landet, henvises i dag til udlandet – fortrinsvis til Rigshospitalet i København. Og kræftspecialister fra Danmark arbejder regelmæssigt på Dronning Ingrids Hospital - dels for at undersøge og behandle patienter. Men også for systematisk at gennemgå og dermed sikre den faglige standard i alle kræftforløb.

Penge til kræftområdet
Malene Vahl Rasmussen har helt ret i, at sundhedsvæsenet er under pres i disse år, og at det påvirker muligheden for at udvikle sundhedsvæsenet. Men meget af det nye i Kræftplanen er allerede med på Finansloven og indgår dermed allerede i Sundhedsvæsenets prioritering. 

Malene V. Rasmussen foreslår, at vi skærer i sundhedsvæsenets administration for at skaffe penge til kræftområdet. Men det er ikke mit indtryk, at det er en farbar vej. En organisation med mere end 1200 medarbejdere kræver administration for at sikre, at en lang række forhold fungerer. Herunder It-systemer, service og rengøring. Det er en forudsætning for at sundhedsvæsenet kan behandle borgerne.

I indsatsen mod kræft tror jeg ikke på hurtige løsninger, men derimod på det lange og vedholdende træk med udgangspunkt i den grundige og langsigtede Kræftplan der er lagt.