Hvor mange læger svarer Lægetelefonen om morgenen?
Der sidder mellem otte og 12 læger og to til fem sygeplejesker hver morgen og besvarer opkald på Lægetelefonen.
Hvordan er systemet med Lægetelefonen?
Man ringer mellem kl 8.15 og 8.30, hvis du er blandt de 100 første, får du et nummer, hvis du ikke er blandt de 100 første, får du blot en ventetone. Systemet kan have op til 500 ventende i kø. I gennemsnit ringer 200 borgere på Lægetelefonen hver morgen. Hver borger venter i gennemsnit fra få minutter til 30-60 min. på at komme til at tale med en sundhedsfaglig person.
Hvorfor sidder der sundhedsfaglige personer og ikke lægesekretærer ved Lægetelefonen?
Alle som ringer ind skal tale med en sundhedsfaglig person, som kan foretage en faglig vurdering af, hvorvidt borgeren enten skal tilses af en læge, have ny medicin, foretaget nye eller andre prøver osv. Det gør personen ud fra de oplysninger, som borgeren giver. Det er derfor vigtig at give så detaljeret information som muligt fx: Hvor lang tid har du haft symptomerne? Ændrer symptomerne sig? (fx om morgen/aftenen, når du spiser eller går osv.) Har du haft samme type smerter før? Osv.
Hvad gør Sundhedsvæsenet for at imødekomme udfordringer på rekrutteringsområdet?
Sundhedsvæsenet arbejder ud fra en rekrutteringsstrategi, som skal sikre, at der arbejdes struktureret med rekrutteringsudfordringerne indenfor alle berørte faggrupper.
Sundhedsvæsenet har et tæt samarbejde med institutionerne bag sundhedsuddannelserne her i landet og forsøger så vidt muligt at vedligeholde kontakten med de unge, som fx er under uddannelse i Danmark eller andre lande. Derudover har Sundhedsvæsenet også rotationsordninger med flere hospitaler i Danmark, hvor tre til fire medarbejdere dækker en stilling på Dronning Ingrids Hospital på skift.
Hvad er status efter regionaliseringen? Bliver ressourcerne brugt bedre end før regionaliseringen?
Med regionalisering tilpassede man bl.a. Sundhedsvæsenet til bosætningsmønstreret. Distrikterne blev derfor reduceret til fem regioner. Med regionaliseringen blev ledelser og administration samlet på regionsygehusene i de store byer. De faglige ressourcer blev også samlet, så der var et fagligt netværk for fagpersonalet. Dette frigjorde fagligt tid til den patientnære opgave hos fagpersonalet. Så ja, ressourcerne bruges bedre end før. Lægestillinger i de mindre byer er dog uændret.
Hvorfor skal der udskrives recept hver gang, at man skal have ny pakke medicin, hvis man er kronisk syg?
Alle patienter som tager fast medicin skal til kontrol en gang om året. Patienter med kroniske sygdomme får ofte udskrevet flergangsrecepter, så de ikke behøver at bestille deres faste medicin før til den årlige kontrol. Man skal dog ifølge lovgivningen til kontrol en gang om året og have fornyet sine recepter.
Jeg føler mig ikke forstået eller hørt?
Alle læger og sygeplejersker forsøger at gøre deres job så godt som overhovedet muligt. Der kan ske fejl og fejl skal frem i lyset, så vi kan lære af dem. Hvis du har haft en dårlig oplevelse med Sundhedsvæsenet, kan du altid kontakte patientvejlederen og få hjælp og vejledning om patientrettigheder, klage- og erstatningsmuligheder samt vejledning om muligheder og begrænsninger i Sundhedsvæsenet.
Husk også, at du altid kan tage en person med til konsultationen. Det er ikke altid, at man får fortalt lægen om alvoren i tilstanden. Er du selv pårørende og tager med et familiemedlem eller en ven til lægen, så husk at forberede jer med information om sygdomshistorien med så detaljeret information som muligt fx: Hvor lang tid symptomerne her været der? Om symptomerne ændrer sig? (fx om morgen/aftenen, når du spiser eller går osv.) Om den samme type smerter her været der før? Osv.
Hvad skal jeg gøre, når jeg havner mellem flere afdelinger i Sundhedsvæsenet?
Hvis du i forbindelse med behandling eller kontrolforløb skal kommunikere med flere afdelinger eller regioner, kan du altid bede om støtte og vejledning hos patientvejlederen, som på dit initiativ og med din fuldmagt kan undersøge og følge op på din sag.
Hvorfor bliver jeg blot bedt om at komme igen?
En grund til at man kan opleve at blive bedt om at komme igen er, fordi lægen ikke ud fra den nuværende tilstand vurderer symptomerne som alvorlige. Ofte vil lægen informere dig om symptomer, som du skal holde øje med. Hvis tilstanden udvikler sig og symptomerne ændrer sig, skal man altid kontakte lægen igen eller skadestuen, hvis det føles akut.
Har I det personale, som I skal bruge i Region Sermersooq?
De stillinger der er bevilling til, er besat, men ønskes der reducering af ventetider og bedre vilkår for Lægeklinikken og Lægetelefonen, kræver dette øget bevilling. Dette for også at imødekomme behovet fra borgerne.
Er der nedskæringer på allergiområdet?
Nej, der har dog været ændringer i procedurerne i forhold til udredning af allergiske sygdomme. Nye tilbud forventes snarest at kunne tilbydes borgerne.
Hvis et barn skal transporteres med fly i forbindelse med sygdom, hvem og hvor mange kan så rejse med barnet?
Sundhedsvæsenet følger lovgivningen på området. Sundhedsvæsenet dækker transport og ophold for én forælder, når et barn under 18 år eksempelvis skal evakueres, skal rejse i forbindelse med en operation eller skal undersøges i anden by.
Under en evakuering kan der nogle gange være ekstra plads i flyet. Derfor tilbydes det nogen gange, at den anden forælder kan rejse med. Dog skal familien selv dække omkostninger for ophold og hjemtransport.
Hvis en voksen er syg og skal transporteres, hvem og mange kan så rejse med?
Sundhedsvæsenet følger lovgivningen på området. Som voksen patient kan du, hvis du er akut livstruende syg og skal rejse i den forbindelse, få dækket rejseomkostninger og ophold for én pårørende eller nærtstående.
Er en patientvejleder nok?
Det er en ny funktion i Sundhedsvæsenet, som først for nyligt er blevet en fuldtidsstilling. Behovet for udvikling af denne funktion vurderes løbende.
Kontakt:
Styrelseschef Malene Marie Nielsen på telefon: +299 34 43 93 eller e-mail:
sundhedsledel-sen@peqqik.gl