Naalakkersuisoq for Sundhed Doris Jakobsen udtaler klar modstand mod legalisering:
- ”Vi har allerede for mange misbrugere her i landet, landet har ikke råd til at miste flere til misbrug. Grønland kan ikke sammenlignes med andre lande, vi har andre udfordringer. Vi har også den fordel, at vi er nogenlunde fri for hårdere stoffer, og det skal vi holde fast i.”
Hun fortsætter:
- ”Det er desuden Alkohol- og Narkotikarådets klare holdning, at hash ikke skal legaliseres. En af de vægtigste begrundelser for dette er, at misbrug af hash udgør et meget stort problem i vores samfund. Vi ved fra Befolkningsundersøgelsen i Grønland, at i 2014 havde ca. 20 % af mændene og 8 % af kvinderne et regelmæssigt forbrug af hash.”
Befolkningsundersøgelsen viste også, at et regelmæssigt brug af hash i høj grad hænger sammen med social ulighed i både uddannelsesniveau og arbejdsløshed. Legalisering af hash vil således betyde, at samfundet i endnu højere grad end i dag blive præget af social ulighed.
Personer, der i dag tjener store penge på hashkriminalitet, er personer, der tydeligvis er ligeglade med, at de overtræder loven, og at de måske ødelægger livet for en masse mennesker. Man kan forestille sig, at hvis deres indtjeningsmuligheder pludselig blev ødelagt ved en legalisering, så vil hashkriminaliteten blot blive erstattet med anden kriminalitet, der måske endda har langt alvorligere konsekvenser for samfundet, fx salg af hårdere stoffer.
Der findes mange undersøgelser af konsekvenserne ved legalisering af hash. De er langt fra alle positive. Ofte fremhæves den økonomiske gevinst som en betydelig fordel, men det er ikke et argument, at den øgede indtjening til landskassen kan bruges til misbrugsbehandling.
En undersøgelse fra Colorado, hvor marijuana blev fuldt legaliseret i 2013, viste blandt andet en stigning i marijuana-relaterede trafikdrab (32 % stigning fra 2013 til 2014), i kriminalitet generelt (12,3 % stigning fra 2012 til 2014 i Denver) og i marijuana- relaterede indlæggelser (29 % stigning fra 2013 til 2014). Undersøgelsen viste også, at et børnehospital i 2014 fik indbragt 16 børn, som ved et uheld havde spist hash mod to børn i 2009. Der er tale om indlæggelser og ikke dødsfald, som jeg kom til at sige i Qanorooq forleden.
En anden undersøgelse viste, at regelmæssige hashrygere, som begynder inden de bliver 17 år, har 60 % mindre chance for at gennemføre high school eller få en uddannelse sammenlignet med ikke-hashrygere. Teenagere, som ryger hash, har 7 gange større risiko for at forsøge selvmord.
Naalakkersuisoq for Sundhed Doris Jakobsen refererer både her og i sin medvirken I Qanorooq til en rapport udgivet af et program under USA's nationale narkotika kontrol politik. Rapporten undersøger mange sammenhænge og finder flere triste tendenser, herunder øget overordnet kriminalitet, øget trafikdrab, øget antal indlæggelser samt øget antal indlæggelser med farligt indtag af hash blandt børn. Rapporten ”The Legalization of Marijuana in Colorado, The Impact, Vol. 3, sept 2015” kan læses her: www.rmhidta.org
Naalakkersuisoq for Sundhed er også bekendt med rapporten, som KNR refererer til. Denne rapport kigger overordnet meget på anholdelser, sager behandlet hos domstole og politiarbejde relateret til kriminalitet forbundet til marijuana. Alle parametre er som forventet efter en lovliggørelse faldet betydeligt. Rapporten finder dog også et markant øget forbrug hos unge samt både øget antal indlæggelser og besøg på skadestuer. Rapporten kigger imidlertid ikke på overordnet kriminalitet eller trafikdrab og kan derfor ikke sammenlignes med førnævnte rapport.
For yderligere oplysninger kontakt fung. Ministersekretær Nauja Møller på telefon: +299 34 66 05 eller e-mail: naum@nanoq.gl