Beboermøder
Patienthjemmet tilbyder fælles møder med alle beboerne, så vidt muligt én gang om måneden. Her er der mulighed for at tage mange forskellig emner op. Møderne holdes inde i spisesalen hvor personalet i forskellige funktioner vil være repræsenteret. Formålet med møderne er at give orientering, lave forventningsafstemning, skabe dialog og gode relationer mellem beboerne og personalet.
Det er en forudsætning for gode møder, at de holdes i en konstruktiv og samarbejdende tone.
Kostmøde
Beboerne har mulighed for at deltage i månedlige kostmøder. Formålet med disse er så vidt muligt at tilgodese beboernes behov for varieret kost og råvarer. Det er muligt at komme med input til menuplan, tilberedningsmetoder, råvareønsker m.m.
Der er også plads til at give konstruktiv feedback til køkkenet. Det er Servicelederen der står for at arrangere mødet.
Samtalegruppe for kræftramte
Om onsdagen er der tilbud om samtalegruppe for de kræftramte. Personalet er repræsenteret i mødet, ligesom den tilknyttede grønlandske psykolog deltager via video på nogle af møderne som supervisor. Der er mulighed for at dele svære emner med ligestilledes.