Tuberkulose i Sydgrønland
Tallene for forekomster af Tuberkulose i Grønland har været nedadgående fra1950erne til midt i 80érne. Dette grundet et vedvarende arbejde med vaccination, sporing og forebyggelse til bekæmpelse af sygdommen.
Forekomsten af Tuberkulose er dog steget igen siden da og der kræves et fortsat fokus på sygdommen for at nedsætte forekomsten. Grønland har igen faldende tendens siden 2010, men desværre fortsat meget høj forekomst set på verdensplan. Og sundhedsmyndighederne oplever fra tid til anden spredning af sygdommen i forskellige områder i landet. Siden 2014 har man diagnosticeret et højt antal TB sygdomstilfælde i befolkningen i Sydgrønland.
- Tuberkulose smitter ved indånding af bakterien, det er derfor vigtigt med en god hygiejne og at blive undersøgt ved symptomer. Spredningen ved tæt kontakt går hurtigt videre til
familie, venner, kolleger og andre medborgere. Det er derfor vigtigt, at man bliver
undersøgt, hvis man selv oplever symptomer og at støtte andre i at blive undersøgt, hvis de har symptomer, forklarer Landslæge Henrik L. Hansen.
Det skal du være opmærksom på
Ifølge ledende regionslæge i Kujataa Efa Olsen skal du opsøge læge, hvis du oplever hoste med slim i mere end tre uger, hoster blod op eller har åndenød.
- Tuberkulose er en sygdom, som skal tages alvorligt og det er meget vigtigt, at behandlingen igangsættes så hurtigt som muligt. Bakterien kan ikke tåle ultraviolet lys/ sollys og kan
fjernes med varmt vand og sæbe. Det er derfor vigtigt at opretholde en god hygiejnisk
levestandard, fortæller Efa Olsen.
Regionslægen forklarer videre, hvordan der altid lægges et stort arbejde i at undersøge familie, venner osv., når der foreligger et nyt tilfælde.
- Det er tvingende nødvendigt, at alle nærkontakter undersøges for sygdommen, som i sin yderste konsekvens kan være dødelig, fortæller den ledende regionslæge.
Om Tuberkulose
Tuberkulose er en infektionssygdom forårsaget af bakterien Mycobacterium Tuberculosis. Sygdommen er en af de ti største dødsårsager verden over.
Bakterien slår sig fortrinsvis ned i lungerne, men kan sætte sig i alle organer inklusive knogler og
lymfeknuder. Det er kun lungetuberkulose, som er smittefarlig.
Tuberkulose i lungerne smitter ved, at en person med tuberkulose hoster eller spytter bakterierne op, hvorefter en anden indånder dem. Bakterierne bevæger sig i en meters afstand. En ud af ti udvikler aktiv tuberkulose efter at have været udsat for smitte. De sidste ni mærker ikke noget og de smitter heller ikke.
Hvis man drikker af samme flaske eller deler en cigaret/pibe er man i højrisiko for at blive smittet med Tuberkulose
Læs mere om tuberkulose i Grønland her.
Kontakt
For yderligere oplysninger kontakt Styrelseschef Malene Marie Nielsen e-mail: sund-hedsledelsen@peqqik.gl