Ny cheflæge i Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Jesper Olesen starter som ny cheflæge den 1. januar 2026.
Ny cheflæge i Det Grønlandske Sundhedsvæsen
1. januar 2026 kan Det Grønlandske Sundhedsvæsen byde velkommen til Jesper Olesen i rollen som cheflæge.
Jesper Olsen kom til Grønland første gang i 2000, hvor han som yngre læge tog sin turnus på Dronning Ingrids Hospital (DIH) og Sundhedscenter, hvorefter han i 2001 var i introduktionsstilling på kirurgisk afdeling på DIH.
Efter et par år på Randers Centralsygehus i Danmark flyttede Jesper Olsen tilbage til Nuuk, hvor han uddannede sig til speciallæge i almen medicin. Siden 2008 har han beskæftiget sig med ledelse først i rollen som chefdistriktslæge og derefter som ledende regionslæge i Region Sermersooq.
”Som cheflæge vil jeg træde til med solid indsigt i Det Grønlandske Sundhedsvæsen og det grønlandske samfund. Jeg har en klar forståelse for de aktuelle og kommende udfordringer, og et stort engagement i at sikre de bedste løsninger inden for de rammer, der er givet,” siger Jesper Olesen.
