vælg et emne
... eller vælg et emne

Ernærings- og Motionsrådet

Baggrund og Formål
Rådet blev nedsat i august 2004. Forinden havde en række eksterne forskere udtalt sig kritisk omkring befolkningens forbrug af grønlandske fødevarer med henvisning til dens indhold af forureningsstoffer. Evt. anbefalinger til befolkningen bør komme fra Selvstyret, hvorfor Rådet blev nedsat til at følge udviklingen omkring forureningsstofferne og løbende rådgive Naalakkersuisut medlemmet omkring sammenhænge mellem kost, motion og sundhed.

Rådets arbejde udføres under hensyntagen til Naalakkersuisuts politiske målsætning formuleret i Inuuneritta II: ”Gode vaner omkring fysisk aktivitet og gode kostvaner bør grundlægges fra barndommen, fordi usunde vaner på disse områder senere i livet er årsag til sygdom, tidlig død og tabte gode leveår.” (Inuuneritta II 2013-2019; s. 6).

Rådets opgaver:
• Fremlægge dokumentation vedrørende sammenhænge mellem kost, fysisk aktivitet og sundhed/sygdom samt viderebringe relevante anbefalinger hertil.
• Opstille forslag til mål og strategier for den samlede indsats for kost og fysisk aktivitet, og medvirke til udmøntningen af målene.
• Medvirke til oplysning og rådgivning af befolkningen om betydningen af kost og fysisk aktivitet.
• Holde sig orienteret om relevante udenlandske institutioner og samarbejdspartneres arbejde.
• Pege på forskningsbehov indenfor såvel sundhedsmæssige, kulturelle og økonomiske aspekter af den grønlandske mad og fysisk aktivitet i Grønland.
• Afgive høringssvar i forbindelse med relevante offentlige høringer.

Rådets sammensætning
Rådet er sammensat under Departementet for Sundhed og Infrastruktur, og der udpeges medlemmer for en periode af 4 år med følgende repræsentanter fra:

• 1 sagkyndig indenfor Ernæring udpeget af DIH.
• 1 sagkyndig udpeget af Forbrugerrådet.
• 1 sagkyndig udpeget af INUILI, eller lignende grønlandsk institution.
• 1 sagkyndig udpeget af Grønlands Idrætsforbund.
• 1 sagkyndig udpeget af Departementet for Sundhed og Infrastruktur.
• 1 sagkyndig udpeget af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
• 1 sagkyndig udpeget af Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling.
• 1 medlem udpeget af Naalakkersuisoq for Sundhed og Infrastruktur.

Rådets medlemmer udpeges således, at der sikres en sammensætning med et bredt kendskab til sammenhængen mellem kost, fysisk aktivitet og sundhed. Rådet kan, i tilfælde af et medlem udtræder i utide, foreslå og ved fuld enighed indsætte et nyt medlem. Der udpeges ikke suppleanter.

Det af Naalakkersuisoq for Sundhed og Infrastruktur udpegede medlem, udpeges for en 4-årig periode. I forbindelse med et nyt Naalakkersuisut, sker nyudpegning inden for 6 uger efter konstituering af Naalakkersuisut. Ved udtræden af rådet i perioden, udpeges et nyt medlem for den resterende del af perioden på de 4 år.

 

Formand for Ernærings- og Motionsrådet
Gert Mulvad
Læge, Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk
E-mail: gm@peqqik.gl