vælg et emne
... eller vælg et emne

Se billeder – kulturnatspræmier bliver indløst

31-05-2018

På Kulturnatten den 20. januar i år kunne de besøgende deltage i quizzer om Sundhedsvæsenet og vinde præmier, som understøtter og motiverer til en sund hverdag.

De voksne kunne vinde et Willpower Bootcamp-forløb med Maria Grødem og børnene kunne vinde en workshop for en hel skoleklasse under temaet 'Sunde Slikmunde' med Greenlandic foodlover Anne Nivika Grødem. Vinderne var blandt børnene Pipaluk Aarup Vraas og blandt de voksne Heidi Aarup. I løbet af foråret har vinderne fået glæde af præmierne.

'Sunde Slikmunde’- workshop
Den 13. april var 3. klasse på NIF i Nuuk godt i gang i borgerhuset Illorput i Nuususaq. Der blev bagt, skåret, dekoreret, kogt, hakket og rørt til den helt store guldmedalje, da klassekammeraterne til Pipaluk Aarup Vraa fik glæde af kulturnatspræmien. Børnene fik fremtryllet HULK-is, bananbidder, snickers-barer, daddelkugler, choko/kanel popcorn, frugtspyd, æbleskiver og muffins. Alt sammen med de lækreste råvarer og et minimum af sukker.
Alle børnene fik et forklæde, en kokkehue, fiskekogebogen "Aalisa-Igasa-Nerisa", deres egen opskriftsmappe og smagsprøver med hjem til familien.

Willpower Bootcamp-forløb med Maria Grødem
Heidi Aarup, som vandt et Willpower Bootcamp-forløb, startede i sidste uge på sit fire-ugers-forløb, som giver redskaberne til at forstå og overvinde kroppens og hjernes naturlige reaktioner og hjælpe til at udvikle viljestyrke til at nå sine mål.
”Det er spændende og sjovt - og meget udfordrende – en sej og anderledes præmie at vinde. Det er et supergodt supplement til min daglige træning,” fortæller Heidi.

Kontakt:
Styrelseschef Malene Marie Nielsen på telefon: +299 34 43 00 eller e-mail: sundhedsledel-sen@peqqik.gl

 

 

 

 

 

 

 

Heidi Aarup