vælg et emne
... eller vælg et emne

Karies

HVOR SIDDER SYGDOMMEN?
I tænderne, både hos børn (mælketænderne) og hos voksne (de blivende tænder).


HVAD ER ÅRSAGEN TIL SYGDOMMEN?
I munden findes altid mange forskellige slags bakterier. Disse bakterier sætter sig på tænderne og danner belægninger, først og fremmest de steder hvor det naturlige slid på tænderne via tygning og brug af tunge og læber er nedsat. Disse steder er langs tandkødsranden, i tandmellemrummene og på børns frembrydende kindtænder. Hvis en sådan belægning ikke fjernes eller forstyrres dagligt, bliver den efter få dage til et tykt, fedtet lag. Dette lag kaldes ofte plak. Nogle af bakterierne lever af sukker, og ved fordøjelsen af sukker frigives en syre, som ætser den underliggende tandoverflade, så der kommer hul.


HVORDAN MÆRKER DU SYGDOMMEN?
Små huller mærkes som regel ikke. Lidt større huller mærkes ved, at tanden bliver følsom eller gør ondt, når du får kolde eller søde ting i munden. Store huller giver som regel kraftige smerter, og det kan være vanskeligt selv nøjagtigt at sige, hvilken tand som gør ondt.


HVORDAN BEHANDLES SYGDOMMEN?
Helt begyndende huller kan standses, hvis hullet (tanden) gøres ren og holdes ren ved grundig tandbørstning. Tandlægen gør også tandens overflade stærkere ved at smøre fluor på. Større huller må repareres, idet hullet renses (bores ud) og fyldes op med et stærkt materiale (sølvamalgam* eller plast*). Hullerne kan blive så store, at de ikke kan repareres, hvorfor tanden må trækkes ud.


HVAD KAN DU SELV GØRE?
Hvis du selv holder dine tænder tilstrækkeligt rene ved daglig, grundig tandbørstning, undgår du huller. Det er vigtigt at lære dette, fra man er helt lille. Hvis du vil hjælpe dit barn til at have sunde tænder hele livet, så børst dit barns tænder grundigt lige fra den første tand kommer - og hjælp med børstningen, indtil barnet er ca. 10 år gammelt.
Du kan få gode råd om tandbørstning hos tandlægen eller tandplejeren.

Generer pdfEmbed

Embed artiklen

"Karies". For at embedde artiklen på din side skal du kopiere nedenstående script og indsætte det i din html hvor artiklen skal ligge

Luk

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk

Tilbagemeldinger

Besked

Email

Luk

Abonnér på artikel

Din E-mail

Luk