vælg et emne
... eller vælg et emne

Demens

FAKTA
Demens
Demens er en tilstand med betydende svækkelse af hjernens åndsevner. Demens er således ikke en sygdom men et symptom på en sygdom. Mange sygdomme kan give demens, der er forskellige former for demens, og tilstanden kan derfor vise sig på forskellige måder.
Selv om forekomsten af demens stiger med alderen, er det IKKE en tilstand der forekommer ved normal alderdom. Lettere tegn på svækkelse af hjernens funktion, som f.eks. besvær med at huske navne og beskeder, er normalt forekommende med alderen. Egentlig demenstilstand, der præger personen, er mere sjælden. Demens findes hos 1,5 % i aldersgruppen 65 – 69 år og i 6 % i aldersgruppen 75 – 79 år (der er altså 94 %, der ikke er demente).
Demens påvirker alle dele af hjernen og dermed hukommelse, intelligens, personlighed og følelsesliv.
Hovedsymptomet er glemsomhed, dertil kommer almen træthed, forvirring og ændret personlighed. Tilstanden kan i sin svære grad være totalt invaliderende. Simple gøremål i hjemmet kan blive vanskelige at udføre, og der er behov for mere og mere pleje og støtte fra omgivelserne. Det første, der bliver ramt, er ofte evnen til at huske, planlægge og regne.
Demens skyldes fremadskridende dårlig funktion af hjernevævet. Da mange sygdomme kan give demens, skal alle demente undersøges med henblik på evt. at finde en tilgrundliggende sygdom, der kan behandles og dermed bremse tilstanden. Disse tilfælde udgør dog kun få %, men eksempler kan være sukkersyge, nedsat stofskifte, vitamin B12 mangel, HIV – infektion m.v.


Alzheimers sygdom
Er en fremadskridende demenssygdom som i starten viser sig ved tiltagende hukommelsesbesvær, især i forhold til noget, der er sket for nyligt. Ofte er det næste tegn, at man har svært ved at finde det rette navn på ting, svært ved at orientere sig, svært ved at løse problemer m.v.
Alzheimers sygdom er årsag til over halvdelen af tilfældene, en anden stor gruppe skyldes åreforkalkning i hjernen (atherosclerose), hvor der kan forebygges med behandling af blodtryk og højt kolesterol. Andre hyppige typer er såkaldt Lewy body demens og fronto-temporal demens. Begge er tilstande der ikke umiddelbart kan behandles.
Alzheimers udvikles langsomt, typisk over 10-15 år. Hos yngre mennesker dog ofte hurtigere. Man kender ikke årsagen til Alzheimers, men man ved, at der sker forandringer i hjernens væv.
Ved Alzheimers sygdom er det kun 2-3 % af sygdomstilfældene, der direkte skyldes arv. Årsagen til de øvrige tilfælde af Alzheimer er usikker.


TILBUD
Det er vigtigt at få afklaret, om de oplevede symptomer skyldes demens eller har andre årsager. Derfor er det vigtigt at blive undersøgt, hvis der er mistanke om demens. Henvendelse kan ske til hjemmeplejen eller sundhedsvæsenet.


HVAD KAN JEG SELV GØRE?
Vi ved endnu ikke, hvorfor demenssygdomme opstår eller, hvordan man helt undgår at blive ramt af en demenssygdom. Men der findes en del viden om, hvordan du selv kan nedsætte risikoen for at udvikle en demenssygdom med en sund livsstil, herunder bl.a.:
Vær aktiv.                                                                                                                                                                            Et sundt og aktivt liv nedsætter risikoen for hjerte- / karsygdomme. Det er også sundt for hjernen, og dermed nedsætter du også risikoen for at udvikle demenssygdom.
Spis sundt og varieret.                                                                                                                                                 Hvad der er godt for hjertet er også godt for hjernen. Spis derfor varieret og groft, frugt og grøntsager samt fuldkornsprodukter. Spar på fedtet, spis gerne fisk flere gange om ugen.
Brug din krop.                                                                                                                                                              Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for at udvikle demenssygdom. Ernærings- og Motionsrådet anbefaler, at børn og voksne er i bevægelse mindst en time om dagen. Fysisk aktivitet kan være alt fra hverdagsaktiviteter som en gåtur, cykeltur og rengøring til deltagelse i forskellige sportsaktiviteter.
Brug din hjerne.                                                                                                                                                               Det er vigtigt at holde hjernen i gang. Der er mange muligheder, f.eks. kan du læse bøger/ aviser/ blade, løse krydsord eller Sudoku. Hold fast i socialt samvær med andre, evt. gennem deltagelse i frivilligt arbejde.


PÅRØRENDE
Som pårørende er det vigtigt, at du er opmærksom på de små ændringer der sker i hverdagen.
Hvis du eller dine pårørende oplever, at disse tegn optræder ofte eller tydeligvis bliver værre, er det en god idé at bestille tid hos lægen.
1. Glemsomhed.                                                                                                                                                               Det er normalt at have brug for huskesedler eller glemme en aftale for senere at komme i tanke om den. Det er ikke normalt at spørge om det samme flere gange eller at glemme noget, man har lært for kort tid siden.
2. Besvær med at udføre velkendte opgaver.                                                                                                           Det er normalt at skulle have hjælp til at indstille fjernsynet. Det er ikke normalt at have problemer med at følge en opskrift, man har brugt mange gange tidligere.
3. Problemer med at finde ord.                                                                                                                                    Det er normalt ikke at kunne finde det rette ord ind imellem. Det er ikke normalt at gå i stå midt i en samtale uden at ane, hvordan man kommer videre eller at kalde tingene noget helt forkert (f.eks. at sige 'viserklokke' i stedet for 'ur').
4. Forvirring vedrørende tid og sted.                                                                                                                           Det er normalt at komme i tvivl om, hvilken ugedag det er. Det er ikke normalt ikke at vide, om det er forår eller efterår eller at glemme, hvor man er, og hvordan man kom derhen.
5. Svigtende dømmekraft.                                                                                                                                            Det er normalt at træffe en dårlig beslutning af og til. Det er ikke normalt, at tage sandaler på om vinteren eller gentagne gange lade sig overtale til at købe ting, man åbenlyst ikke har brug for eller råd til.
6. Problemer med at tænke abstrakt.                                                                                                                        Det er normalt at have lidt svært ved at forstå en talemåde eller et ordsprog som f.eks. "det er som at slå i en dyne". Det er ikke normalt at tro, at musene bogstaveligt talt danser på bordet, når katten er ude.
7. Vanskeligheder med at finde ting.                                                                                                                         Det er normalt at glemme, hvor man har lagt fjernbetjeningen. Det er ikke normalt at lægge brillerne i køleskabet eller anklage andre for at stjæle de ting, man ikke kan finde.
8. Forandringer i humør og adfærd.                                                                                                                           Det er normalt at have en dårlig dag eller blive irriteret, når ens vaner bliver brudt. Det er ikke normalt at tabe fatningen, blive mistænksom, bange, vred eller forvirret uden nogen oplagt grund.
9. Ændringer i personlighed.                                                                                                                                        Det er normalt at ændre holdning over tid og kunne sige undskyld, hvis man er gået over stregen. Det er ikke normalt at sige alt, hvad man tænker, uden at tage hensyn til andres følelser.
10. Mangel på initiativ.                                                                                                                                                    Det er normalt, at man nogle gange ikke orker arbejdet, familien og sociale forpligtelser. Det er ikke normalt ofte at trække sig fra fritidsaktiviteter, sociale sammenkomster eller sport, som man ellers plejer at gå op i.

Gode råd til pårørende med demens:
• Se mennesket bag sygdommen, Mennesker med demens er lige så forskellige som alle andre og fortjener den samme respekt og opmærksomhed, du møder andre mennesker med. Fokuser derfor på alt det, personen stadig er.
• Bevar kontakten - også selv om I ikke kan være sammen på helt samme måde som før.
• Vær til stede i nuet. At være til stede i nuet giver dig mulighed for at lytte og være opmærksom. Samværet bliver på den måde meningsfuldt for jer begge.
• Tal åbent om demens. Vær åben om sygdommen, det skaber større forståelse hos familie, venner og kolleger. Åbenhed gør det også lettere at tage imod den hjælp og støtte, omgivelserne kan give.
• Husk også dit eget liv. Når du er tæt på et menneske med demens, kræver det energi. For at bevare energien, er det vigtigt med et frirum med tid til dig selv.
• Undgå at irettesætte. Irettesættelse skaber ofte konflikter og frustrationer. Prøv i stedet at fremhæve de ting, der stadig lykkes, og det som personen har præsteret gennem livet. Det er den raske, der må flytte sig – den demente kan ikke.
• Søg viden om demens. Jo mere du ved om demens, desto bedre vil du være i stand til at hjælpe et menneske med en demenssygdom. Gør derfor den demente og dig selv en tjeneste og bliv klogere på demens.


KONTAKTINFORMATION
Sundhedsvæsenet, hjemmesygeplejen, Kommunens demenskoordinator

RELEVANTE LINKS
www.alzheimerforeningen.dk
www.videnscenterfordemens.dk
www.socialstyrelsen.dk 

Kilder:
Psykiatrifonden.dk
Alzheimerforeningen.dk
Socialstyrelsen.dk - Demensguide
Videns Center for demens

Generer pdfEmbed

Embed artiklen

"Demens". For at embedde artiklen på din side skal du kopiere nedenstående script og indsætte det i din html hvor artiklen skal ligge

Luk

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk

Tilbagemeldinger

Besked

Email

Luk

Abonnér på artikel

Din E-mail

Luk